Menu

Venskabsby” i Gambia

image Fodboldtrøjer med børn indeni - marts 2018 Gambia
07. april 2018 kl. 19:49

Så fik vi billeder fra vores ”venskabsby” i Gambia. Det er et kæmpe arbejde, der bliver gjort for disse mennesker, der bor langt, langt fra Danmark, og som kulturelt og økonomisk er milevidt fra os. Fælles med disse mennesker er dog, at de også elsker at spille fodbold. Pensionist Christian Jørgensen, som er med på et af billederne, har viet sit liv til denne by, og det er ham, vi kan takke for, at vores fodboldudstyr når frem og bliver genbrugt. Donationer går direkte derhen, hvor det skal. Tøjet der ses i dag er fra holdsamarbejdet F.B.& I.F. havde med HfS omkring et U17 drengehold. Vi vil forsætte med at sende brugt fodboldudstyr og regner med at næste sportstaske bliver fyldt med fodbolde og net. Christian skrev et brev til os:

 

 

Fodboldtrøjer med børn indeni-marts 2018 Gambia

Hej Janne

Så lykkedes det endeligt at få taget nogle billeder af fodbolduniformer leveret fra Janne i Danmark. Det har taget alt for længe, og netop nu er der ikke ungdom nok i landsbyen til at fylde hele sættet ud – de unge er på skole andetsteds.  Fodbold sæsonen er i skoleferien, når ungdommen kommer hjem -  (De var nødt til på et af billederne at kalde en reserve ind, en gammel mand fra Europa)

De sagde særdeles mange tak for fodbold uniformerne.  Jeg sagde, jeg skulle lade takken gå videre til min søster og Janne – min andel var at tage dem med i flyveren.

De påpegede så den meget primitive tilstand af deres fodboldmål og spurgte, om noget kunne gøres for at forbedre det.  Jeg fortalte, at jeg allerede havde talt med Janne derom.  Hun sagde, at ihvorvel de skiftede uniformer nu når de fik nyt logo, så beholdt de fodboldnettene til de var slidt til laser.

Så fortalte de, at de i landsbyen havde éen fodbold, og den havde set meget bedre dage. Jeg lovede at fortælle Jannet om det, og mere lovede jeg ikke.  Men det kunne da tænkes, at når en god dansk fodboldklub med respekt for sig selv skifter boldene ud, så vil der stadig være mange spark tilbage for en afrikansk ungdomsklub.  Skulle det være således, så ved jeg hvor en halv snes andenklasses fodbolde ville vække jubel.

Hilsen Christian